Kjeld Fredens
Hjerneforsker, læge, adj. professor og foredragsholder
Om Kjeld
Kjeld Fredens er en af landets mest benyttede foredragsholdere og har i mere end 25 år underholdt fulde sale om vores forunderlige hjerne. Altid med en god kombination af indsigt, passion og humor.
Kjelds foredrag kan tilpasses alle målgrupper, men er især populære blandt personale og ledere på skoler, i virksomheder, kommuner og regioner.
Med udgangspunkt i hjerneforskning, holder Kjeld foredrag om fx lederskab, børns læring, mental sundhed, kulturel intelligens, idégenerering og nytænkning.
Foredrag
Du kan også foretage en uforpligtende forespørgsel på et af foredragene. Herefter vil du hurtigt blive kontaktet af Kjelds foredragsformidler, Athenas, der varetager alt praktisk ifm. booking eller blot står klar med vejledning, hvis du har spørgsmål til foredragene.

LEDERSKAB OG DEN PROAKTIVE HJERNE
Hjernen er klogere end os, når vi møder nye udfordringer. Møder og planlægning er ikke noget hjernen går så meget op i, og den er ej heller venligt stemt over for evalueringer ude i fremtiden.
Forandringer kræver lederskab. Management har fokus på styring af detaljer og på driftsledelse. Lederskab handler om at opleve helheder, inspirere andre og udvikle hukommelse for fremtiden.
Den proaktive hjerne spørger os ikke, hvad vi står overfor, men hvad det minder os om. Den proaktive hjerne er adaptiv. Den skaber analogier og associationer, som fremmer et nuanceret syn på situationen; et syn man handler på og konstant justerer.
NATUR OG MENTAL SUNDHED
Hvis man vil have det godt indenfor, skal man ud. Halvdelen af Danmarks befolkning er bosiddende i byer, hvor vi det meste af tiden er indendørs. Kort sagt er vi i underskud af natur, og det påvirker hjernen i en uheldig retning. Naturen gavner vores mentale udvikling.
En ”udehjerne” er langt sundere, og således er naturen et gratis sundhedstilbud uden bivirkninger. Hvordan det virker, har forskningen flere bud på. Hør mere i foredraget.

Anbefalinger
Kjeld var meget veloplagt og dygtig til at bruge humor samtidig med at budskabet var klart. Dygtig formidler. Der var 130 deltagere og evalueringerne er næsten udelukkende særdeles positive.
Egedal Kommune
Marianne Micheelsen
Fin vægtning af faglighed og humor, dette var særlig vigtigt, da vores arrangement var et fyraftensarrangement på frivillig basis sidst på eftermiddagen.
Viborg Kommune, HR og Kvalitet
Charlotte Abrahams
Kontakt
Har du spørgsmål til mig, så udfyld venligst kontaktformularen og jeg vil vende tilbage hurtigst muligt.